tirsdag den 23. juni 2009

Carcassonne the City står for døren...



Nu på søndag skal drengerne mødes til en klaskedag (dagen hvor man klasker de andre i spil).
Spillet er Carcassonne the city. Det er undertegnede, der har investeret i spillet og har dog ikke endnu sat sig ind i reglerne. Men det ser ud til vi bliver en 5 stykker.

Vi har før spillet basisspillet Carassonne, samt med diverse små udvidelser såsom Inns & Cathedrals, The Princess and the Dragon. Spillet er fantastisk simpelt at gå til og stadigvæk er ikke 2 spil ens.

I simple træk går det ud på at man trækker en brik, der skal lægges som et landkort, derefter vælger man om man vil sætte en af sine brikker på denne brik, for den senere kan give point. Alt efter hvilke bygningsværker man vælger giver de lidt eller mange point. Man kan så irritere hinaden ved at byde ind på samme bygningsværker med egne brikker.... Man tæller løbende point og vinderen er den, der har flest point ved spillets ende (når sidste brik er trukket og lagt).

Læs mere om basisspillet her

Der kommer selvfølgelig en fyldestgørende referat og muligvis en bedømmelse af spillet efter søndag.
- OPDATERING -
Det blev aldrig til Carcassonne den søndag, da vi blev for mange til at spille. Så det må blive indviet en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar